Fast ejendom og entreprise
Fast ejendom og entreprise er et vigtigt område for Nielsen Nørager.
Vi bistår med forhandling og udarbejdelse af kontrakter om køb og salg, erhvervslejemål og entreprise.
Vi rådgiver om den offentligretlige regulering af fast ejendom, herunder planlovgivning og miljølovgivning.
Nielsen Nørager bistår i tvister, såvel mellem private parter indbyrdes, som mellem private og det offentlige. Nielsen Nørager bistår med at vurdere sådanne tvister og løsningsmuligheder, og vi bistår i forhandlinger og fører sager for voldgiftsretter, domstole og nævn.
Efter 25 år som professor i lejeret ved Aarhus Universitet, har professor, dr.jur. Halfdan Krag Jespersen sluttet sig til Nielsen Nørager, hvor han viderefører sit virke som absolut førende på feltet. Han har tillige stor indsigt i og erfaring med entrepriseret, bl.a. som formand for det udvalg, der udarbejdede AB 92.